Nylivsstil

Har du nogensinde tænkt over hvor dejligt det er, at få at vide at man er god til noget, eller nogen sætter pris på den måde man er på. Hvor stor en effekt har det på din videre dag? Temmelig stor vil jeg sige.

Det kan ikke lade være med at få mig til at tænke på skolerne, hvor jeg synes der virkelig er mangel på forståelse og respekt for hinanden. Hvor mange børn har det ikke dårligt p.gr. af kammeraternes chikaner og mobning. Det er samtidig en umulig opgave for lærerne, at holde øje med de ting der foregår konstant.

Mange ulykkelige sjæle går idag rundt på skolerne, og hvor er det trist, og rigtig synd for den enkelte elev. Det er en meget stor belastning for skolerne og ikke mindst familierne. Jeg tror vi alle kender den følelse, når vi sender vores barn i skole, med den forhåbning, at der ikke er nogen, der vil gøre ens barn ondt i løbet af dagen.

Ofte er det jo småting, der bare får lov at vokse sig kæmpestore fordi man ikke har de rette redskaber til at løse problemerne med.

Mobning i klasserne - hvordan afhjælper man det? Meget af dette kunne undgås tror jeg, hvis læreren en gang imellem lavede “Den gode Stol”. Der i al sin enkelthed går ud på, at lave en cirkel af stole, med en stol i midten. Hver elev sætter sig på skift i midten, alle de andre elever skal så skrive èn positiv ting om eleven, som de synes han eller hun er god til. Det kan være på en poster f.eks. så man simpelthen klistrer den på personen, eller på det stykke papir som eleven selv har. Måske man skulle tage læreren med også, det skader ihvertfald ikke.

Det er altid muligt at sige noget godt om en person, også selvom man ikke ligefrem er en nær ven, med den der sidder i midten. Nogen gange er det ikke meget der skal til. Det vil nok være en fordel at starte i de mindre klasser, så man vænner sig til det og det bliver naturligt.

Effekten at dette tror jeg vil blive, at det er sværere at mobbe en, som man ved, synes noget godt om en selv, en anerkendelse på den ene eller anden måde. Samtidig har man jo hørt dem sige noget godt om sine klassekammerater og det højner niveauet og vil give en højere tolerance i hverdagen.

Det har skolerne hårdt brug for.

Vivi :: dec.13.2007 :: Mobning :: 1 Comment »

Lær hvordan du bliver lykkelig med det du har, medens du stræber efter alt, hvad du gerne vil have.

Lykken er ikke en tilfældighed. Det er heller ikke noget du ønsker dig. Lykken er noget du selv skaber eller designer.

Hvor er det trist at se en far med penge, men uden glæde. Manden har studeret økononi, men aldrig studeret lykken.

Den største kilde til at man er ulykkelig, kommer indefra.

Lykken er kunsten at lære, hvordan du glædes over dit virkelige indhold.

Lykken er ikke noget du udsætter til fremtiden, det er noget du skaber for tiden.

Denne artikel er skrevet med tilladelse af Jim Rohn ugentlige E-zine

http://www.jimrohn.com?kbid=8214

Vivi :: dec.11.2007 :: Vitaminer for sjælen :: No Comments »

Den største grund til at sætte et mål er, hvad det vil gøre ved dig, at opnå det. Hvad det vil gøre ved dig, vil altid være langt bedre, end hvad du opnår eller får.

Da Andrew Carnegie døde, opdagede de et stykke papir, hvorpå han havde skrevet et af sine største mål i hans liv: at bruge den første halvdel af sit liv til at få skrabet penge sammen, og bruge resten af livet til at give det hele væk igen. Og det gjorde han!

Nogle mennesker er bekymrede over de hårde dage, fordi alt hvad de har er dagen. De har ikke planlagt eller beskrevet deres fremtid.

Mål. Der er ingen grænser for, hvad du kan gøre, når du bliver inspireret af dem. Der er ingen grænser for, hvad du kan gøre, når du tror på dem. Og der er ingen grænser for, hvad der vil ske når du handler på dem.

Vi har alle brug for nogle stærke, langsigtede mål, for at hjælpe os igennem kortsigtede handlinger.

Den ultimative grund for at sætte sig mål er, at friste dig til at blive den person, du vil blive, ved at opnå dem.

Sæt ikke dine mål for lavt. Hvis du ikke har behov for meget, vil du heller ikke blive til meget.

Hvis du vil arbejde på dine mål, vil dine mål arbejde for dig. Hvis du arbejder på din plan, vil din plan arbejde for dig. Ligemeget hvilke gode ting vi bygger, ender med at bygge os.

Vi har alle 2 valg: vi kan leve et liv, eller vi kan selv være med til at skabe et liv!

Denne artikel er skrevet med tilladelse af Jim Rohn ugentlige e-zine

http://www.jimrohn.com?kbid=8214

Vivi :: dec.05.2007 :: Vitaminer for sjælen :: No Comments »

Denne fortælling har jeg egentlig hørt af Jim Rohn, men den er så god, at jeg gerne vil dele den med jer.

Det er faktisk en fortælling om god ledelse, men bliver fortalt som historien om en mand, der planter sine frø klogt. Hvis du sætter en mand der er dum, til at så, ville vi alle sulte. Eller hvad?

Dernæst er han meget ambitiøs, og samtidig en som gerne arbejder hårdt. Man er nødt til at yde, for at frembringe nyt liv. En ide uden handling er dødfødt. Du er nødt til at motivere dig selv for at få skabt handling.

Det er også vigtigt , at have det bedste frø - det bedste produkt - den bedste service osv. Noget vi kan være stolte af.

“LOVEN OM GENNEMSNITTET”. Hvad handler det så om? Ja den første del af, hvad der bliver sået, falder i vejsiden, og bliver spist af fuglene. Det er helt almindeligt, og det er en ting der er værd at huske på som leder. Ledere må forstå fuglene - hvorfor? Fordi fuglene altid vil få del i frøene - det er uundgåeligt, men vær forberedt!

Lad os sige du arbejder et sted, hvor du skal have rekrutteret nogle folk, og du har talt med f.eks. John og sagt “Jeg har noget interessant jeg gerne vil fortælle dig om, noget som virkelig kan ændre dit liv. Du vil kunne tjene flere penge end nu. Kom og se på det”. Han siger så “Ja, det tror jeg lige er noget for mig - jeg kommer på onsdag kl 16″. Onsdag kl. 16, men John kommer ikke. Fuglene har taget ham! Hvilken måde har de taget ham på? Måske har hans svoger sagt til ham “Sælger! Du skal da ikke til at involvere dig i salg, skal du? Hvad får dig til at tro du er en salgsmand?”

På den måde, er der mange der tager en god ide fra folk - altså fuglene tager nogle af frøene.

Når det sker, føler du måske at du skal jage fuglene, men hvis du gør det, vil du jo have forladt marken, og loven om gennemsnit vil ikke arbejde for dig, før du kommer tilbage til marken igen.

Det er godt at vide hvad der er fornuftigt at bruge tiden på og hvor du spilder tiden. Hvis du fokuserer på det negative, er det spild af tid. Det bedste du kan gøre, er at bruge tiden på det der tæller, og forstå loven om gennemsnittet. Lad være at jage fuglene - brug hellere tiden i marken.

Altså - den kloge mand ignorerer fuglene og bliver ved med at så. Der falder godt nok lidt på den hårde jord også, og selv om de skulle slå rod, ville de visne og dø, på den første overvarme dag. Det er selvfølgelig skuffende, men en realitet.

Som i livet, vil nogle fra dit team springe fra, på den første varme dag. Det vil selvfølgelig være skuffende, specielt hvis det var en du havde regnet med. Her er det at man som leder må lære at begrænse sin skuffelse. Det er en del af livets udfordring. Det er en del af loven om gennemsnittet.

Den kloge bliver ved med at så, og det er genialt. Denne gang falder frøene på en tornet grund. Planten begynder at gro, men tornene kvæler den til døde. Igen - uundgåeligt. Disse torne kan sammenlignes med de undskyldninger folk kommer med, for ikke at klø på og få arbejdet gjort. Nogle prøver bare ganske lidt, og lader andre ting begrænse deres muligheder. Nøglen er, at tage det uundgåelige og undersøge det mest åbenlyse. Hvis du ikke lader det urimelige forstyrre dig, kan du lære at klare det åbenlyse og fortsætte med de mest vigtige ting i livet.

Nå, men den kloge bliver ihvertfald ved med at så. Han ved, at uanset hvor mange frø fuglene vil tage, eller hvor mange frø det varme vejr vil ødelægge, eller hvor mange der vil gå til imellem tornene, ved han, at til sidst vil frøene lande på den gode jord - det vil de altid.

Så husk hvis du har en god ide og deler den ofte nok, vil den til sidst falde på de rigtige folk.

Det er LOVEN OM GENNEMSNITTET. Så bare klø på, det lønner sig altid.

Vivi :: dec.05.2007 :: Kender du "Loven om gennemsnittet" :: 2 Comments »

Er du en af dem der vil ændre dit liv - eller er du samme sted om 5 år?

Tænk på et skib, der udstikker kursen, hvis kursen er fast, sker der ingenting. Ændrer man kursen blot en lille smule, vil slutresultatet blive totalt anderledes. Sådan er det også i livet.

Det kunne være en lys ide, der kunne ændre dit liv. Den kan sagtens være inden for rækkevidde, hvis du holder ører og øjne åbne. Det kan være noget du læser, en sang du hører, en samtale med en ven. Det kan være som den sidste brik i det puslespil du lige mangler - og ideen popper op, og du ser muligheden.

Hvorfor er det at nogen lader livet passere lige forbi, og aldrig får en god ide, hvorimod andre bruger mulighederne fra en god ide?

Du kan sætte en hel forsamling ind og høre det samme foredrag,  hvor nogle af deltagerne bliver totalt inspireret og andre siger, “alt det fis har jeg hørt før”.

Nogle ændrer sig og andre gør ikke.

Det vil altid forblive et mysterium hvorfor tror jeg.

Vivi :: nov.29.2007 :: Er du en af dem? :: 3 Comments »

At give - Dele - Gavmildhed

Det er bedst at starte diciplinen af gavmildhed, når beløbene er små. Det er let at give 10 øre af 1 krone, det er lidt hårdere at give hundrede tusinde af en million.

At give er bedre en at modtage, fordi det at give starter modtager processen.

Intet lærer en god karakter, bedre end gavmildhed.

Hør her hvad der er spændende ved at dele ideer med andre: Hvis du deler en god ide med ti mennesker, skal de høre den en gang, og du hører den ti gange.

At dele gør dig bedre end du er. Jo mere du øser ud, des mere liv vil du øse indenbors.

En siger, “Ok, jeg kan ikke bekymre mig om andre folk. Det bedste jeg kan gøre, er at tage vare på mig selv”. Ok, men så vil du altid være fattig.

Hvad du giver, vil blive en investering, som vil vende tilbage til dig ad flere gange i fremtiden.

Når nogen deler, vinder alle.

Beløbet du giver, er ikke afgørende. Hvad der betyder noget er, hvad beløbet repræsenterer for dig og dit liv.

Kun ved at give, er du i stand til at modtage, mere end du allerede har. 

Denne artikel er skrevet med tilladelse af Jim Rohn ugentlige E-zine

http://www.jimrohn.com?kbid=8214

Vivi :: nov.29.2007 :: Vitaminer for sjælen :: No Comments »

Er du klar over, at alt det vi går og er bange for, eller frygter skal ske, næsten aldrig indtræffer? Og så alligevel går man rundt og bruger en forfærdelig masse tid og god energi på det.

Frygt kan også være, at man er bange for at være sig selv i en større forsamling. Frygt for at de andre skal se hvor kraftig man er blevet. Frygt for at give sin mening til kende, at blive hørt. Hvis man nu er så fokuceret på det man er bange for, kører ens stemme rundt i hovedet, med den samme sætning, f.eks. “bare jeg nu ikke dummer mig, bare jeg nu ikke dummer mig”.

Desværre er det sådan at hjernen kun hører “bare jeg nu dummer mig”. Ordet IKKE findes ikke, så selvfølgelig kommer man til at dumme sig.

 De andre er ligeså selvcentrerede som dig 

Heldigvis, for det betyder, at de slet ikke har tid eller overskud, til at holde øje med hvilke fejl og mangler du evt. måtte bedrive. De har nok at gøre med dem selv.

Hvad kan du selv gøre? 

Så næste gang du får frygten inden for huden, så spørg lige dig selv, hvad det egentlig handler om, og på hvilken måde du selv føler dig truet.

Essensen i det hele er, at du er nødt til at gøre noget, som du faktisk er bange for. Alle er bange for noget der er nyt, det kan være meget grænseoverskridende. Hjertet hamrer, man får svedige hænder, stammer måske, men gør det noget? Overhovedet ikke, tænk på at alle de andre, de har prøvet noget tilsvarende også. Eller tænk på sidste gang du gjorde noget du var nervøs for, hvordan havde du det bagefter, da du havde gjort det? Du havde det garanteret supergodt, kan jeg forestille mig - FOR DU GJORDE DET!

Hav troen på at det nok skal lykkedes, måske ikke til ug første gang, men med lidt øvelse går det jo altid bedre næste gang. Husk også at man hele tiden lærer af sine fejltagelser, så ved man jo hvad man ikke skal næste gang.

DU VOKSER AF DET!

Vivi :: nov.23.2007 :: Lavt selvværd og Selvtillid :: 1 Comment »

Har du nogensinde tænkt over, hvor vigtigt det er at have drømme og mål i livet? Det er ikke nok bare at have dem i hovedet, nej de skal skrives ned. ALLE dine drømme, både store og små, og intet er forbudt, eller uopnåeligt, det gælder bare om at drømme. Lyder det ikke spændende? Det kan være alt, lige fra steder du vil besøge, udannelser du vil have, mennesker du vil møde eller hvem du gerne vil blive som person.

Idet at man skriver ned, bliver de manifesteret på en måde, som du vil se, hvis du regelmæssigt går din liste igennem. Måske hvert halve år, vil der allerede være nogen af dem, som allerede er gået i opfyldelse. Bare idet du har skrevet det ned gør at du allerede har tænkt tanken, og det i sig selv er nok. Du har plantet frøet, og som i haven, jo flere frø du sår, jo flere planter vi der komme op. Det kan godt være de ikke alle kommer op, men nogen af dem vil komme.

Hvordan mærker du, når du gør det rigtige? 

Kan du ikke mærke forskel på når du gør noget, som du egentlige ikke rigtigt føler rigtigt er dig? Hvis det er noget andre forventer af dig, at du skal. Man kan næsten få det helt dårligt indeni. Desværre tror jeg mange går med sådan en følelelse, måske over det arbejde de har, eller det forhold de er i. Men man ved ikke rigtigt, hvordan man kommer ud af det. Samtidig kan resten af ens tilværelse, egentlig også synes ret besværlig, som om der er en masse forhindringer på din vej. Det er helt naturligt, det er fordi dit energi niveau er lavt. FORDI FØLELSER FAKTISK ER ENERGI!

Måske kender du følelesen af, at når du gør noget der er det helt rigtige for dig, kommer gejsten og glæden helt inde fra, ja næsten som om det er hjertet, der svulmer helt op. Du har den helt rigtige fornemmelse og alting går bare legende let. Det er lykken, og dine energier er helt i top, det er derfor alting går så let. Det er bare ikke noget man går og tænker over, men sådan hænger det sammen, jo højere energier, jo lettere vil alt det andet man foretager sig også være. Det er jo fantastisk, ikke?

Hvis du har svært ved at finde ud, af hvad dine drømme og mål er i livet, kan det være en god ide at skrive ned hvad du IKKE vil i livet. Derved kommer du helt automatisk frem til, hvad det nok egentlig er at du vil. Det er en ret simpel øvelse, men den virker.

IF YOU CAN DREAM IT - YOU CAN DO IT!

Vivi :: nov.22.2007 :: Lavt selvværd og Selvtillid :: 1 Comment »

Der findes mange måder at blive irriterede over andre på. Nogen gange skal der ilkke meget til, før vi lader os slå ud, det kan være bagateller der kan vælte hele læsset. Kender du ikke en person, som altid brokker sig, og som bruger uendelig meget energi på det felt, istedet for at gøre noget konstruktivt. Det kunne måske være at arbejde, istedet for at brokke over at de ikke har tid nok til denne opgave f.eks. Tænk hvor meget vedkommende kunne få udrettet i den tid.

Hvordan kan det gå til? 

Det kan være du kender det fra dig selv, jeg gør ihvertfald fra førhen. Jeg kunne godt finde på at tale dårligt om en person, uden at tænke over hvorfor jeg gjorde det. Nu ved jeg, at det var fordi det fik mig til at føle mig bedre end vedkommende, højt hævet over den anden! Det kunne mit lave selvværd li`. Men hvorfor lade andre styre dit velbefindende. Det er jo dig selv der afgør hvad du skal tænke eller føle, ikke? For hvem er det der får det dårligt, af at irritere sig over andre, ja det er jo en selv. Kan det betale sig at bruge energi på at gå og have det dårligt? Nej - brug istedet energien til at få det bedre selv.

Ofte bunder disse uhensigtsmæssige følelser i, at der er noget i dig, der på en eller anden måde føler dig truet. Det kan være din stolthed, eller du kan føle dig bange og usikker, hvis du f.eks. ikke ved hvordan du skal klare din jobsituation. Det kan være i relation til venner, hvis du finder ud af at en du troede var din ven, har talt nedsættende om dig.

Hvad kan du gøre? 

Tænk over, om du er selvcentreret når du taler med andre. Kender du typen, når du fortæller noget der er hændt dig, har den anden altid noget der er tilsvarende, eller værre end dit? Det er ihvertfald et tegn på, at de ikke er nærværende og lytter til dig.

Tænk også over om du nogen gange bliver krænket over, at andre ikke giver dig den anerkendelse, som du synes du fortjener. Eller har du svært ved at bede andre om hjælp, eller sige undskyld hvis du har gjort noget dumt. Dette kan godt være tegn på falsk stolthed hos dig selv.

Tænk over om du føler dig som offer, eller om du har manglende forståelse og respekt for andre.

Hvis du har identificeret nogle at disse uhensigtsmæssige følelser, og gerne vil gøre noget ved det, skal du inde i dit hoved forestille dig, eller sige noget i stil med “Må jeg ønske at denne person, får alt det gode i livet, som lykke, kærlighed, sundhed og velstand.” Og hvis denne person evt. fysisk har forulempet dig “Må jeg give denne person min tilgivelse “.

Hvis du formår at gøre dette, vil det på det ubevidste plan, frigive dig noget energi og ikke lade dig styre af andre. Herved formår du også selv at sortere i hvem du vil omgås i fremtiden.

Stof til eftertanke: 

Hvem er det der er dommer over hvad der er sandheden for dig eller andre?

Vivi :: nov.21.2007 :: Lavt selvværd og Selvtillid :: No Comments »

Endelig er vi klar til start:
Det var en utrolig oplevelse at stå der blandt næsten 40.000 mennesker og klappe i takt lige inden starten. Det var lige så hårene rejste sig i nakken, og til at man kneb en tåre. Helt fantastisk følelse. Så blev vi sendt afsted i etaper alt efter hvilken tid man havde meldt sig til. Vi stod et stykke nede bagved, men derfor var trængslen ikke mindre. I starten gik det lidt langsomt, ja ikke fordi at vi skulle løbe meget hurtigere, man skulle være meget opmærksom, at man ikke faldt over hinanden.

Så begyndte problemerne at melde sig, allerede efter kun 10 min. løb, ja, det var sådan set ikke fordi jeg troede det var problemer på det tidspunkt, men snarere nervøsitet. Jeg skulle lade vandet. Der var ikke andet at gøre end at rende ind imellem nogle træer, der tilpas var på dette sted. Nå videre, to af os fandt hurtigt ind i en god rytme, det var næsten ligesom en maskine. Jeg havde fået det råd af en inkarneret marathonløber inden løbet, at jeg SKULLE drikke både et glas erergidrik og et glas almindeligt vand ved hver post, så det gjorde jeg selvfølgelig. Det skulle senere vise sig at det var alt for meget til mig, da jeg ikke er den type der sveder så meget, men da det jo var første gang, er man nødt til at gøre sig sine erfaringer.

Maven fik det rigtig dårligt, så jeg skulle på toilettet rigtig mange gange under hele turen, hvilket selvfølgelig var en enorm belastning. Der var ikke noget i vejen når jeg løb, men lige så snart jeg stoppede for at drikke, gik mine tarme simpelthen igang. Utroligt. Nå men det skulle ikke slå mig ud, for selve stemningen under hele løbet var helt fantastisk, der var omkring 1 million tilskuere som alle opmuntrede os undervejs. Oveni var der ca 60 musikbands som spillede forskellige steder på ruten. Ikke at forglemme alle de løbere der var klædt ud på den ene eller anden måde. Fantasien havde simpelthen fået “frit løb”. Utroligt at de ikke fik hedeslag.

De første 33 km. gik helt fantastisk, vi løb bare, det begyndte måske at blive lidt trivielt og der var vist heller ikke så mange tilskuere lige der. Måske var vi nok også lidt trætte på det tidspunkt, men humøret var højt. Nu begyndte folks kvaler at melde sig, der var mange der ikke havde det helt godt på det tidspunkt. Jeg havde også drukket så meget, at jeg var sikker på at hvis jeg fik bare en dråbe mere ned, så ville det hele komme op igen.

Endelig kunne vi se Brandenburg Tor, hvilket klimaks. Dette havde vi bare ventet på i et halvt år, og vi løb endnu, fantastisk. De sidste 200 meter var godt nok lange, men hvad gjorde det. JEG KLAREDE DET. Vi fik medaljen lige da vi kom i mål, hvilket også var en oplevelse i sig selv. Det var en ældre mand der lagde medaljen om min hals, og han stod med tårer i øjnene, hvor rørende.

Ja tro det eller ej - om aftenen skulle vi selvfølgelig fejre vores løb. Vi var ude at spise med hele bussen, og dans bagefter. Det var bare om at bide smerten i sig, for man var vel lidt øm, men også meget HØJE.

På vejen hjem i bussen begyndte vi faktisk at tale om hvornår vi skulle løbe marathon igen - jo, det er ikke sidste gang.

Vivi :: nov.20.2007 :: Marathonløb :: 3 Comments »