Marathon for første gang - hvordan gjorde jeg?
-Hvordan kan jeg klare det?
Der er mange tanker der trænger sig på, når man går og overvejer at løbe en marathon. For mit vedkommende var den allerførste reaktion, da en veninde spurgte om jeg ville være med til at løbe en marathon “Aldrig i livet”! Det var simpelthen for grænseoverskridende synes jeg. Taget i betragtning, at jeg er 47 år, og egentlig kun var begyndt at løbe til “husbehov” et par år forinden, var det i mit hoved kun noget de virkelig seriøse gjorde. Troede jeg!
Hvad jeg ikke var klar over var, at hun havde plantet et frø i mit sind. Tanken trængte sig mere og mere på. Ja, til sidst var jeg faktisk overbevist om, at det var det eneste rigtige at gøre. Sikke en sejr hvis jeg kunne…
Som tænkt- så gjort, nu var det så bare om at komme igang.
I starten gør man sig ikke begreb om hvor meget tid man skal bruge til at træne. Ja dvs. vi var 5 piger til sidst, som alle var besluttet på at vi skulle løbe den marathon. Vores mål var Berlin Marathon, vi havde hørt at den var god til nybegyndere, da der ikke var nogen særlig stigninger. Hvilket er en meget vigtigt faktor, da det virkelig kan tage pusten fra en, når man skal løbe så langt. Man er jo også nervøs, fordi man ikke har nogen ide om hvad det vil sige at løbe distanchen, når man aldrig har prøvet det før.
-Hvordan træner man sig op?
Selve træningen er faktisk ikke særlig kompliceret, man kan simpelthen gå ind på flere hjemmesider og printe et program ud. Alt afhængig af hvor lang tid man vil bruge på det, er der programmer der tager udgangspunkt i 3 til 5 x ugentlig træning. Marathon Travel har et program til alt fra 10 km til en marathon, både for øvede og ikke øvede. Programmerne er skrevet af Allan Zachariasen. I Form har også programmer, men man skal være abonnent for at kunne downloade programmet herfra.
Vi valgte at træne ca 3 gange om ugen, da vi alle havde mand, hus, arbejde og ikke mindst børn, som også skulle passes. Det er specielt en god ide, at have familien med på ideen, da meget af ens tid jo går med at træne. Ihvertfald ikke mindst til sidst, hvor de lange ture kommer ind. Det er ikke så krævende i starten, men de sidste uger havde vi planlagt med vores mænd, at de på skift kom ud med væske og mad til os. Det var bare rigtig godt.
-Er det nu så vigtigt med den kost?
Ja, man tror det måske ikke i starten, men man kan sagtens mærke om man er tanket op med den rigtige kost eller ej. Det giver sig ihvertfald til udtryk, når man er på farten, man kan simpelthen mærke, om man har kræfterne eller ej. Det er det samme med en bil der kører på Benzin, den kan jo heller ikke køre på disel, vel? Selvfølgelig er der nogle dage hvor man er bedre oplagt end andre.
Det er vigtigt inden man løber de lange ture at have fået noget mad med langsomme kulhydrater, så man har noget at tære på. Derefter er det også vigtigt at man har spist i god tid inden løbet. Derefter skal man ude på ruten have noget der giver hurtig energi. Det kan godt lyde som en hel videnskab men det er faktisk ikke så indviklet.
Fortsættes i næste blog.
Vivi :: nov.20.2007 :: Marathonløb ::
