Hvorfor skal jeg give ros?
Hvorfor er det så vigtigt at give ros? Det kan måske lyde besværligt at man nu skal til at give ros, hvad skal det nu til for? Har hun gjort sig fortjent til det? Prøv lige at tænk over, hvor tit du fik ros da du var barn. Jeg kan ihvertfald ikke mindes, at det var ros jeg fik mest af. Forældre fra dengang, havde ikke den samme viden som vi har idag, og gik heller ikke i samme omfang op i, eller interesserede sig på samme måde, som vi gør idag. Havde det gjort en forskel? Så absolut.
Selvfølgelig skal man ikke skamrose. Det skal være reel ros. Det styrker barnets selvværd i den grad, og det er vel det vi alle ønsker. At ens barn må blive en stærk person, som kan klare livets udfordringer uden at bukke under. At give dem de rigtige værktøjer fra starten af. En måde at styrke barnets selvværd på er at fremhæve de ting som barnet gør godt. Det kan da godt være at der lige i nuet, er en hel del andre ting som er mindre godt, men læg fokus på en ting som virkelig glæder dig ved barnet. Det har også en positiv sidegevinst - barnet har lyst til at gøre det bedre endnu. Anerkendelse er en af de ting folk higer mest efter.
Så kan det da godt være at det roder på hendes værelse og skraldespanden har top på og hun ikke lige har hjulpet til idag, men spørg dig selv ”Er der er nogle der er døde af det?”. Formentlig ikke, men du har opnået en hel del mere hos din teenager, end hvis du har fremhævet alt det der ikke lige er gjort efter din målestok.
Så - lad være at kritisere! Med mindre at du vil lægge mere afstand til dit barn, end du måske føler du har i øjeblikket. Jo mere brok man kommer med, jo mere lukker de dig ude. Det tætte nærvær man havde i de yngre år, bliver desværre lidt mindre tæt når de bliver ældre. Det kan også være svært at tackle, men en normal proces.
Hvis de er i dårligt humør kan det nogen gange være svært bare at trække på skulderen og vide at det snart går over. I stedet har vi mødre nok en speciel tendens til at ville bore i hvorfor. Pludselig har vi ikke kontrol over hvad der foregår, og det er nok en svær ting, specielt for os mødre at kapere. Hvis vi skal vide det, må vi nok vente til de vil fortælle os det, hvis de overhovedet vil. Hvis de vil fortælle hvad som trykker dem, er det bedste man kan gøre faktisk at lytte. Ikke komme med nogen gode råd eller løsningsforslag. Tit går tingene hurtigere over, end vinden blæser.
Små børn små problemer, store børn store problemer. Jeg har altid tænkt at det bare var et gammelt ordsprog. Men man kunne måske lave den om til: Små børn små udfordringer, store børn store udfordringer. Men lige så meget din teenager udvikler sig, gør du jo også. Vi må være taknemlige for de dage hvor det går godt, og tage ved lære hvor det går mindre godt. Vi kan altid gøre det lidt bedre. Hvis vi bare altid gør det bedste vi kan, tror jeg ikke det går helt galt.
P.S. Er du træt af at din mand ikke altid gør det du forventer, er det også her en rigtig god ide, det med at rose. Båndlæg dine udbrud over alt det han ikke har gjort og fremhæv en positiv ting - Det kan udrette mirakler!
Vivi :: jan.21.2008 :: Teenagere ::
