Hvad fodrer du hjernen med?
Det er ikke ligegyldigt, hvad du fodrer din hjerne med i løbet af dagen.
Det gør også meget ved motivationen, at man har en tro på at man kan. Vi kender vist alle den følelse når man skal i gang med noget, hvor man på forhånd ved at det knap gik så godt sidste gang man forsøgte.
Eller hvis vi skal lave noget sammen med ens barn, og attituden er hængende skuldre, mundvigene nedad og det tomme blik i øjnene, og det er ikke nok at de tror de ikke kan, de siger det også. Det gør ihvertfald at de ikke kan. Meget demotiverende.
Tag en beslutning om at f.eks din attitude skal være din hovedopgave for dagen idag. Hvad med: JEG KAN. Det opnår du ihvertfald meget mere med, end at sige til dig selv “det kan jeg ikke”. På et tidspunkt når du har sagt det tilstrækkeligt mange gange, begynder din underbevidsthed at tro på det, og det er der det begynder at rykke noget ved udviklingen.
Hvis man også kunne få den filosofi at hvis andre kan, kan jeg også. Og hvis der ovenikøbet er mange andre der har kunnet, er det en selvfølge at jeg også kan. Hvis jeg så ovenikøbet kunne være en lille smule mere kvik end en af dem, som allerede har gjort det. Hvis jeg nu bare arbejder en lille smule hårdere end dem. Der er vel også en som kommer fra vanskeligere forhold end mig. Så hvis de kan skulle det ikke være helt umuligt for mig - vel?
JEG KAN!
Vivi :: jan.04.2008 :: Attitude ::
