Nylivsstil

Er du en af dem der vil ændre dit liv - eller er du samme sted om 5 år?

Tænk på et skib, der udstikker kursen, hvis kursen er fast, sker der ingenting. Ændrer man kursen blot en lille smule, vil slutresultatet blive totalt anderledes. Sådan er det også i livet.

Det kunne være en lys ide, der kunne ændre dit liv. Den kan sagtens være inden for rækkevidde, hvis du holder ører og øjne åbne. Det kan være noget du læser, en sang du hører, en samtale med en ven. Det kan være som den sidste brik i det puslespil du lige mangler - og ideen popper op, og du ser muligheden.

Hvorfor er det at nogen lader livet passere lige forbi, og aldrig får en god ide, hvorimod andre bruger mulighederne fra en god ide?

Du kan sætte en hel forsamling ind og høre det samme foredrag,  hvor nogle af deltagerne bliver totalt inspireret og andre siger, “alt det fis har jeg hørt før”.

Nogle ændrer sig og andre gør ikke.

Det vil altid forblive et mysterium hvorfor tror jeg.

Vivi :: nov.29.2007 :: Er du en af dem? :: 3 Comments »

At give - Dele - Gavmildhed

Det er bedst at starte diciplinen af gavmildhed, når beløbene er små. Det er let at give 10 øre af 1 krone, det er lidt hårdere at give hundrede tusinde af en million.

At give er bedre en at modtage, fordi det at give starter modtager processen.

Intet lærer en god karakter, bedre end gavmildhed.

Hør her hvad der er spændende ved at dele ideer med andre: Hvis du deler en god ide med ti mennesker, skal de høre den en gang, og du hører den ti gange.

At dele gør dig bedre end du er. Jo mere du øser ud, des mere liv vil du øse indenbors.

En siger, “Ok, jeg kan ikke bekymre mig om andre folk. Det bedste jeg kan gøre, er at tage vare på mig selv”. Ok, men så vil du altid være fattig.

Hvad du giver, vil blive en investering, som vil vende tilbage til dig ad flere gange i fremtiden.

Når nogen deler, vinder alle.

Beløbet du giver, er ikke afgørende. Hvad der betyder noget er, hvad beløbet repræsenterer for dig og dit liv.

Kun ved at give, er du i stand til at modtage, mere end du allerede har. 

Denne artikel er skrevet med tilladelse af Jim Rohn ugentlige E-zine

http://www.jimrohn.com?kbid=8214

Vivi :: nov.29.2007 :: Vitaminer for sjælen :: No Comments »

Er du klar over, at alt det vi går og er bange for, eller frygter skal ske, næsten aldrig indtræffer? Og så alligevel går man rundt og bruger en forfærdelig masse tid og god energi på det.

Frygt kan også være, at man er bange for at være sig selv i en større forsamling. Frygt for at de andre skal se hvor kraftig man er blevet. Frygt for at give sin mening til kende, at blive hørt. Hvis man nu er så fokuceret på det man er bange for, kører ens stemme rundt i hovedet, med den samme sætning, f.eks. “bare jeg nu ikke dummer mig, bare jeg nu ikke dummer mig”.

Desværre er det sådan at hjernen kun hører “bare jeg nu dummer mig”. Ordet IKKE findes ikke, så selvfølgelig kommer man til at dumme sig.

 De andre er ligeså selvcentrerede som dig 

Heldigvis, for det betyder, at de slet ikke har tid eller overskud, til at holde øje med hvilke fejl og mangler du evt. måtte bedrive. De har nok at gøre med dem selv.

Hvad kan du selv gøre? 

Så næste gang du får frygten inden for huden, så spørg lige dig selv, hvad det egentlig handler om, og på hvilken måde du selv føler dig truet.

Essensen i det hele er, at du er nødt til at gøre noget, som du faktisk er bange for. Alle er bange for noget der er nyt, det kan være meget grænseoverskridende. Hjertet hamrer, man får svedige hænder, stammer måske, men gør det noget? Overhovedet ikke, tænk på at alle de andre, de har prøvet noget tilsvarende også. Eller tænk på sidste gang du gjorde noget du var nervøs for, hvordan havde du det bagefter, da du havde gjort det? Du havde det garanteret supergodt, kan jeg forestille mig - FOR DU GJORDE DET!

Hav troen på at det nok skal lykkedes, måske ikke til ug første gang, men med lidt øvelse går det jo altid bedre næste gang. Husk også at man hele tiden lærer af sine fejltagelser, så ved man jo hvad man ikke skal næste gang.

DU VOKSER AF DET!

Vivi :: nov.23.2007 :: Lavt selvværd og Selvtillid :: 1 Comment »

Har du nogensinde tænkt over, hvor vigtigt det er at have drømme og mål i livet? Det er ikke nok bare at have dem i hovedet, nej de skal skrives ned. ALLE dine drømme, både store og små, og intet er forbudt, eller uopnåeligt, det gælder bare om at drømme. Lyder det ikke spændende? Det kan være alt, lige fra steder du vil besøge, udannelser du vil have, mennesker du vil møde eller hvem du gerne vil blive som person.

Idet at man skriver ned, bliver de manifesteret på en måde, som du vil se, hvis du regelmæssigt går din liste igennem. Måske hvert halve år, vil der allerede være nogen af dem, som allerede er gået i opfyldelse. Bare idet du har skrevet det ned gør at du allerede har tænkt tanken, og det i sig selv er nok. Du har plantet frøet, og som i haven, jo flere frø du sår, jo flere planter vi der komme op. Det kan godt være de ikke alle kommer op, men nogen af dem vil komme.

Hvordan mærker du, når du gør det rigtige? 

Kan du ikke mærke forskel på når du gør noget, som du egentlige ikke rigtigt føler rigtigt er dig? Hvis det er noget andre forventer af dig, at du skal. Man kan næsten få det helt dårligt indeni. Desværre tror jeg mange går med sådan en følelelse, måske over det arbejde de har, eller det forhold de er i. Men man ved ikke rigtigt, hvordan man kommer ud af det. Samtidig kan resten af ens tilværelse, egentlig også synes ret besværlig, som om der er en masse forhindringer på din vej. Det er helt naturligt, det er fordi dit energi niveau er lavt. FORDI FØLELSER FAKTISK ER ENERGI!

Måske kender du følelesen af, at når du gør noget der er det helt rigtige for dig, kommer gejsten og glæden helt inde fra, ja næsten som om det er hjertet, der svulmer helt op. Du har den helt rigtige fornemmelse og alting går bare legende let. Det er lykken, og dine energier er helt i top, det er derfor alting går så let. Det er bare ikke noget man går og tænker over, men sådan hænger det sammen, jo højere energier, jo lettere vil alt det andet man foretager sig også være. Det er jo fantastisk, ikke?

Hvis du har svært ved at finde ud, af hvad dine drømme og mål er i livet, kan det være en god ide at skrive ned hvad du IKKE vil i livet. Derved kommer du helt automatisk frem til, hvad det nok egentlig er at du vil. Det er en ret simpel øvelse, men den virker.

IF YOU CAN DREAM IT - YOU CAN DO IT!

Vivi :: nov.22.2007 :: Lavt selvværd og Selvtillid :: 1 Comment »

Der findes mange måder at blive irriterede over andre på. Nogen gange skal der ilkke meget til, før vi lader os slå ud, det kan være bagateller der kan vælte hele læsset. Kender du ikke en person, som altid brokker sig, og som bruger uendelig meget energi på det felt, istedet for at gøre noget konstruktivt. Det kunne måske være at arbejde, istedet for at brokke over at de ikke har tid nok til denne opgave f.eks. Tænk hvor meget vedkommende kunne få udrettet i den tid.

Hvordan kan det gå til? 

Det kan være du kender det fra dig selv, jeg gør ihvertfald fra førhen. Jeg kunne godt finde på at tale dårligt om en person, uden at tænke over hvorfor jeg gjorde det. Nu ved jeg, at det var fordi det fik mig til at føle mig bedre end vedkommende, højt hævet over den anden! Det kunne mit lave selvværd li`. Men hvorfor lade andre styre dit velbefindende. Det er jo dig selv der afgør hvad du skal tænke eller føle, ikke? For hvem er det der får det dårligt, af at irritere sig over andre, ja det er jo en selv. Kan det betale sig at bruge energi på at gå og have det dårligt? Nej - brug istedet energien til at få det bedre selv.

Ofte bunder disse uhensigtsmæssige følelser i, at der er noget i dig, der på en eller anden måde føler dig truet. Det kan være din stolthed, eller du kan føle dig bange og usikker, hvis du f.eks. ikke ved hvordan du skal klare din jobsituation. Det kan være i relation til venner, hvis du finder ud af at en du troede var din ven, har talt nedsættende om dig.

Hvad kan du gøre? 

Tænk over, om du er selvcentreret når du taler med andre. Kender du typen, når du fortæller noget der er hændt dig, har den anden altid noget der er tilsvarende, eller værre end dit? Det er ihvertfald et tegn på, at de ikke er nærværende og lytter til dig.

Tænk også over om du nogen gange bliver krænket over, at andre ikke giver dig den anerkendelse, som du synes du fortjener. Eller har du svært ved at bede andre om hjælp, eller sige undskyld hvis du har gjort noget dumt. Dette kan godt være tegn på falsk stolthed hos dig selv.

Tænk over om du føler dig som offer, eller om du har manglende forståelse og respekt for andre.

Hvis du har identificeret nogle at disse uhensigtsmæssige følelser, og gerne vil gøre noget ved det, skal du inde i dit hoved forestille dig, eller sige noget i stil med “Må jeg ønske at denne person, får alt det gode i livet, som lykke, kærlighed, sundhed og velstand.” Og hvis denne person evt. fysisk har forulempet dig “Må jeg give denne person min tilgivelse “.

Hvis du formår at gøre dette, vil det på det ubevidste plan, frigive dig noget energi og ikke lade dig styre af andre. Herved formår du også selv at sortere i hvem du vil omgås i fremtiden.

Stof til eftertanke: 

Hvem er det der er dommer over hvad der er sandheden for dig eller andre?

Vivi :: nov.21.2007 :: Lavt selvværd og Selvtillid :: No Comments »

Endelig er vi klar til start:
Det var en utrolig oplevelse at stå der blandt næsten 40.000 mennesker og klappe i takt lige inden starten. Det var lige så hårene rejste sig i nakken, og til at man kneb en tåre. Helt fantastisk følelse. Så blev vi sendt afsted i etaper alt efter hvilken tid man havde meldt sig til. Vi stod et stykke nede bagved, men derfor var trængslen ikke mindre. I starten gik det lidt langsomt, ja ikke fordi at vi skulle løbe meget hurtigere, man skulle være meget opmærksom, at man ikke faldt over hinanden.

Så begyndte problemerne at melde sig, allerede efter kun 10 min. løb, ja, det var sådan set ikke fordi jeg troede det var problemer på det tidspunkt, men snarere nervøsitet. Jeg skulle lade vandet. Der var ikke andet at gøre end at rende ind imellem nogle træer, der tilpas var på dette sted. Nå videre, to af os fandt hurtigt ind i en god rytme, det var næsten ligesom en maskine. Jeg havde fået det råd af en inkarneret marathonløber inden løbet, at jeg SKULLE drikke både et glas erergidrik og et glas almindeligt vand ved hver post, så det gjorde jeg selvfølgelig. Det skulle senere vise sig at det var alt for meget til mig, da jeg ikke er den type der sveder så meget, men da det jo var første gang, er man nødt til at gøre sig sine erfaringer.

Maven fik det rigtig dårligt, så jeg skulle på toilettet rigtig mange gange under hele turen, hvilket selvfølgelig var en enorm belastning. Der var ikke noget i vejen når jeg løb, men lige så snart jeg stoppede for at drikke, gik mine tarme simpelthen igang. Utroligt. Nå men det skulle ikke slå mig ud, for selve stemningen under hele løbet var helt fantastisk, der var omkring 1 million tilskuere som alle opmuntrede os undervejs. Oveni var der ca 60 musikbands som spillede forskellige steder på ruten. Ikke at forglemme alle de løbere der var klædt ud på den ene eller anden måde. Fantasien havde simpelthen fået “frit løb”. Utroligt at de ikke fik hedeslag.

De første 33 km. gik helt fantastisk, vi løb bare, det begyndte måske at blive lidt trivielt og der var vist heller ikke så mange tilskuere lige der. Måske var vi nok også lidt trætte på det tidspunkt, men humøret var højt. Nu begyndte folks kvaler at melde sig, der var mange der ikke havde det helt godt på det tidspunkt. Jeg havde også drukket så meget, at jeg var sikker på at hvis jeg fik bare en dråbe mere ned, så ville det hele komme op igen.

Endelig kunne vi se Brandenburg Tor, hvilket klimaks. Dette havde vi bare ventet på i et halvt år, og vi løb endnu, fantastisk. De sidste 200 meter var godt nok lange, men hvad gjorde det. JEG KLAREDE DET. Vi fik medaljen lige da vi kom i mål, hvilket også var en oplevelse i sig selv. Det var en ældre mand der lagde medaljen om min hals, og han stod med tårer i øjnene, hvor rørende.

Ja tro det eller ej - om aftenen skulle vi selvfølgelig fejre vores løb. Vi var ude at spise med hele bussen, og dans bagefter. Det var bare om at bide smerten i sig, for man var vel lidt øm, men også meget HØJE.

På vejen hjem i bussen begyndte vi faktisk at tale om hvornår vi skulle løbe marathon igen - jo, det er ikke sidste gang.

Vivi :: nov.20.2007 :: Marathonløb :: 3 Comments »

Væske: 

Væske, ja det er noget man skal prøve sig frem med. Der er meget delte meninger omkring det. Nogle mener man skal drikke kontinuerligt og andre mener først når man føler tørsten, men faren ved det er, at det måske kan være for sent, og man allerede er dehydreret. Vi drak ca. for hver 5 km. det passede nogenlunde til vores temperament. Undtagen i sommerperioden, hvor det var lidt varmere, er det en god ide at have et drikkebælte med, så du altid har lidt.

Efter en hård træning er det vigtigt at få fyldt depoterne op igen. Hermed mener jeg at musklerne skal have noget at leve af igen. Musklerne er faktisk i en meget dårlig forfatning efter sådan en lang tur. Hvis man derimod sørger for at fylde depoterne op, inden ½  time efter man er kommet hjem, suger musklerne faktisk ligesom en svamp, og de tager knap så lang tid at komme sig igen, som hvis man ikke spiste noget.

Efter ½ års træning - Så er vi endelig klar!
Da det hele er første gang for os alle, har vi simpelthen tilmeldt os turen med Marathon Travel. De har specialiseret sig i sådanne ture, så vi ikke skal tænke på noget, men bare sætte os ind i bussen og koncentrere os om at løbe. Det kan anbefales, og det var rigtig godt tilrettelagt.

Vi stod på i Padborg som de sidste, men kom alligevel til at sidde sammen. Super. Derefter gjorde vi holdt ved grænsekiosken, hvor vi købte i stride strømme at slik og lignende (der var vist nogen af os der havde læst at man gerne måtte spise slik. Det bildte vi os ihvertfald ind). Nu havde vi jo været rimelig sunde det sidste halve år, så vi “hyggede” os rigtigt på vej ned, hvilket nogen af os skulle komme til at fortryde.

Endelig i Berlin sidst på eftermiddagen, hvor vi blev kørt direkte ud til messehallerne, for at få vores pose med løbenummer og diverse reklameting og blade. Der var temmelig mange mennesker, så vi måtte stå lidt i kø, men egentlig ret hyggeligt alligevel. Vi kunne også købe alverdens sportstøj og tilbehør, så man kunne rigtig blive fristet.

Derefter blev vi indkvarteret på hotellet i dobbeltværelser. Selv om vi skulle tidligt op, kneb det lidt med at komme i seng, da vi var rimelig spændte.

Kl. 5 ringede mobilen, det var godt nok tidligt, men vi skulle jo ned og spise, så vi ikke var for fyldte i maven inden løbet. Igen var der nogen der havde læst, at det ikke var godt at drikke kaffe, men der er vi godt nok blevet klogere. Det betød nemlig at der var et par stykker af os, der ikke rigtigt kom på toilettet, og det er absolut en fordel at være ordentlig “tømt ud” inden man skal løbe så langt.

Derefter gik bussen ud til starten, hvor vi først skulle ind og aflevere vores pose med personlige ejendele med vores nummer på, i forskellige busser. Alt klappede bare selv om der var tusinder af mennesker. Vi havde alle en hvid plasticpose med dannebrog på, så vi ikke blev kolde inden starten. Der blev også lige tid til at stå i kø til toiletvognene, selv om det ikke var det mest lækre, var der altså ikke tid eller plads til at være sart.

Fortsættes i næste blog.

Vivi :: nov.20.2007 :: Marathonløb :: No Comments »

-Hvordan kan jeg klare det?
Der er mange tanker der trænger sig på, når man går og overvejer at løbe en marathon. For mit vedkommende var den allerførste reaktion, da en veninde spurgte om jeg ville være med til at løbe en marathon “Aldrig i livet”! Det var simpelthen for grænseoverskridende synes jeg. Taget i betragtning, at jeg er 47 år, og egentlig kun var begyndt at løbe til “husbehov” et par år forinden, var det  i mit hoved kun noget de virkelig seriøse gjorde. Troede jeg!
Hvad jeg ikke var klar over var, at hun havde plantet et frø i mit sind. Tanken trængte sig mere og mere på. Ja, til sidst var jeg faktisk overbevist om, at det var det eneste rigtige at gøre. Sikke en sejr hvis jeg kunne…

Som tænkt- så gjort, nu var det så bare om at komme igang.

I starten gør man sig ikke begreb om hvor meget tid man skal bruge til at træne. Ja dvs. vi var 5 piger til sidst, som alle var besluttet på at vi skulle løbe den marathon. Vores mål var Berlin Marathon, vi havde hørt at den var god til nybegyndere, da der ikke var nogen særlig stigninger. Hvilket er en meget vigtigt faktor, da det virkelig kan tage pusten fra en, når man skal løbe så langt. Man er jo også nervøs, fordi man ikke har nogen ide om hvad det vil sige at løbe distanchen, når man aldrig har prøvet det før.

-Hvordan træner man sig op?
Selve træningen er faktisk ikke særlig kompliceret, man kan simpelthen gå ind på flere hjemmesider og printe et program ud. Alt afhængig af hvor lang tid man vil bruge på det, er der programmer der tager udgangspunkt i 3 til 5 x ugentlig træning. Marathon Travel har et program til alt fra 10 km til en marathon, både for øvede og ikke øvede. Programmerne er skrevet af Allan Zachariasen. I Form har også programmer, men man skal være abonnent for at kunne downloade programmet herfra.

Vi valgte at træne ca 3 gange om ugen, da vi alle havde mand, hus, arbejde og ikke mindst børn, som også skulle passes. Det er specielt en god ide, at have familien med på ideen, da meget af ens tid jo går med at træne. Ihvertfald ikke mindst til sidst, hvor de lange ture kommer ind. Det er ikke så krævende i starten, men de sidste uger havde vi planlagt med vores mænd, at de på skift kom ud med væske og mad til os. Det var bare rigtig godt.

-Er det nu så vigtigt med den kost?
Ja, man tror det måske ikke i starten, men man kan sagtens mærke om man er tanket op med den rigtige kost eller ej. Det giver sig ihvertfald til udtryk, når man er på farten, man kan simpelthen mærke, om man har kræfterne eller ej. Det er det samme med en bil der kører på Benzin, den kan jo heller ikke køre på disel, vel? Selvfølgelig er der nogle dage hvor man er bedre oplagt end andre.

Det er vigtigt inden man løber de lange ture at have fået noget mad med langsomme kulhydrater, så man har noget at tære på. Derefter er det også vigtigt at man har spist i god tid inden løbet. Derefter skal man ude på ruten have noget der giver hurtig energi. Det kan godt lyde som en hel videnskab men det er faktisk ikke så indviklet.

Fortsættes i næste blog.
 

Vivi :: nov.20.2007 :: Marathonløb :: No Comments »

Der er forståelig nok mange der har den opfattelse, at når man først har et godt selvværd, kan man hvile på laurbærrene. Her vil det nok være en god ide, at holde det vedlige, og hvordan kan man gøre det?

Vedligeholdelse af selvværd 

Her er det vigtigt at huske at bekræfte sig selv hver dag. Hvis du synes det er svært kan du prøve at skrive ned hver dag hvad du har været god til i dag. Det kan synes som en lille opgave, men kan godt være meget svær, da det ikke er naturligt at rose sig selv. Det er ikke afgørende at det er de store ting, det kan sagtens være helt nede i f.eks.

“Jeg var god idag, til at lytte til mit barn” eller:

“Idag var jeg god til at stå op, da vækkeuret ringede”

“Idag var jeg god til at rose mit barn”

Det er ok at skrive det samme flere dage. Du skal bare have minimum 2 ting på listen, gerne flere. Du kan også se dig selv i et spejl og bekræfte over for spejlbilledet at du er dejlig, eller hvad du nu synes. Det kan umiddelbart virke fjollet, men det der sker er, at du fodrer din underbevidsthed med disse gode bekræftelser om dig selv. OG DET VIRKER!

Bekræftelser du selv finder på kan være: 

Jeg er kreativ

Jeg har let ved at lære nyt, og nyder at udvikle mig hver dag

Jeg ser det positive i andre folk

Jeg er attraktiv

Gentag dine bekræftelser flere gange om dagen, måske kan det hjælpe dig hvis du har nogle faste tidspunkter at gøre det på. Når du har kørt en bekræftelse i et stykke tid, og det føles helt rigtigt er det tid til at skifte den ud med en anden du kunne tænke dig.

Værdsætter du det du har? 

Hvis du ikke værdsætter det du har idag, er det svært at blive tilfreds med det du får senere. Taknemlighed er nøgleordet. Hvis man har svært ved at finde den følelse, er det måske fordi man har lidt for ondt af sig selv. Føler sig som et offer.

Prøv at tænke over hvor meget du egentlig har at være taknemlig for, det er ikke småting. Det gør os også større som mennesker og lettere ved at rumme og give til andre.

En god afslutning på dagen: 

Efter en dag med masser af aktivitet og måske for lidt tid til at reflektere, er det en god ide at gå dagen igennem i hovedet, inden du lægger dig til at sove. Her kan du så lige gøre op med, hvordan eller hvad du lige kunne have gjort anderledes eller hvad der var godt osv. Hvis der er noget du går og tumler med, kan det være en god ide at skrive det ned. Tingene har det med at løse sig i sidste ende, hvis man får det ned på papir.

Vivi :: nov.20.2007 :: Lavt selvværd og Selvtillid :: 2 Comments »

Lever du i nuet?

Er du en af dem der ikke lever i nuet. Bekymrer dig om hvad der skete for 20 år siden, hvad onkel Ib forurettede mig med dengang, eller hvorfor vi ikke kunne være i stue sammen osv. Eller bekymrer du dig om hvad der skal ske i fremtiden, og om der er noget der vil gå galt for dig? Undersøgelser har vist at 93% af det folk bekymrer sig om, ikke bliver til noget.

Altså der bliver brugt alt for meget energi på, at bekymre sig om noget, man alligevel ikke kan gøre noget ved. Ærgerligt at man ikke er mere bevidst om, hvordan man bruger sine ressourcer.

Værdsæt nuet

Det er ok at være i nuet, man bliver faktisk stærkere af det, istedet for at bruge ressourcerne på at bekymre sig om alt muligt andet. Kender du det med, at du sidder til et møde, eller i en forsamling, og hvis der var en der spurgte dig hvad der lige var blevet sagt kunne du faktisk ikke svare? Fordi du ikke var i nuet!

Accepter dig selv som du er.

Du bliver aldrig perfekt, det er ganske uopnåeligt. Det det hele handler om er at acceptere dig selv med de fejl og mangler der måtte være. Det er ok - du er ok.

Lær i stedet hellere af de fejltagelser du gør igennem livet. Tag selv ansvaret for det du har gjort, og se det som en læreproces, nu ved du jo hvordan du ikke skal gøre.

TILGIV DIG SELV

Vivi :: nov.20.2007 :: Lavt selvværd og Selvtillid :: 2 Comments »